Færch lancerer en fuldt cirkulær fødevarer emballageløsning til Food-to go-markedet

17.01.2022

Food to go-markedet fortsætter med at vokse i takt med, at bæredygtig fødevareemballage står højt på dagsordenen inden for løsninger til food on the go. Moderne forbrugere er ikke kun på udkig efter attraktive, brugervenlige, praktiske og enkle løsninger. De bliver også mere og mere opmærksomme på miljøpåvirkningen af de produkter, de køber. For at fremskynde branchens overgang til cirkularitet lancerer Færch ”Evolve by Faerch” til det eksisterende Plaza-sortiment, der giver fødevaredistributører et fuldt cirkulært alternativ til traditionel klar PET-emballage.

David Lucas, Sales Director for Foodservice, UK og Irland hos Faerch UK Ltd, siger: "Evolve by Faerch er designet til at fuldende materialekredsløbet for fødevareemballage og spiller derfor en vigtig rolle i branchens overgang til en ægte cirkulær økonomi. Evolve by Faerch Plaza-skålene er fremstillet af genanvendt materiale fra husholdningen, som efter brug kan genanvendes til ny fødevareemballage i monomateriale uden at gå på kompromis med kvaliteten."

Plaza-serien er en stilfuld og praktisk serveringsløsning til salater og pastaer. Skålene er designet til at fremhæve præsentationen på hylden, de er udformet i et attraktivt design og fås i et bredt udvalg af størrelser, der kan stables med henblik på pladsbesparende opbevaring.  Evolve by Faerch Plaza-skålene varierer i farve og afspejler det genanvendte materiale, de er fremstillet af. Dette formidler effektivt skålenes bæredygtige natur til slutbrugeren. Det tiltrækker opmærksomhed og påvirker købsbeslutninger.

Konvertering fra klar til cirkularitet
I dag stammer det meste af det genanvendte PET-materiale på markedet fra transparente flasker. Men med flere og flere virksomheder, der indkøber genanvendt PET, er efterspørgslen efter genanvendt flaskeindhold steget betydeligt. Som verdens første integrerede genindvindingsvirksomhed inden for PET-fødevareemballage tilbyder Færch bakke til bakke (”Tray to Tray”) -genanvendelse i industriel skala. Vores genvindingsanlæg i Holland er i stand til at modtage brugte bakker fra indsamlere og sorteringsvirksomheder og genanvende dem til monomaterialer af fødevarekvalitet igen og igen.